Heste med nyt hjem

Kalif

Kalif har fået nyt hjem



NH Valentino

Race: Welsh, Født: 2011, højde 120 cm

Valentino kommer fra en dyreværnssag, hvor han kun var skind og ben, men han kom sig stille og rolig, og er nu blevet en livlig glad og fræk pony der gerne vil lege. Valentino har nu fået et nyt hjem i marts 2016 sammen med en anden af nyt Hestelivs ponyer, NH Don Amigo og plejefamiliens egen Fjorhest.



NH Don Amigo

Race: Welsh Sec C, Født: 2004, højde 140 cm

Don Amigo havde en omflakkende tilværelse indtil en opstalder fik overtalt ejeren til at overdrage ham til nyt Hesteliv. Don Amigo har nu fået et nyt hjem i marts 2016 sammen med en anden af nyt Hestelivs ponyer, NH Valentino og plejefamiliens egen Fjorhest.



NH Santos

Race: Dansk Varmblod, Født: 1992, højde 168 cm

Santos skulle have nyt hjem da tidligere ejer ikke kunne have ham mere. Santos kom ud til en af vores familieplejer på Sjælland, der allerede havde en af vores andre heste, nemlig Gifa. Santos og Gifa fandt hurtigt hinanden, og Santos har fået sig et super dejligt otium.



NH Odin

Race: Blandings hest, Født: 2008, højde ca. 149 cm

Odin blev frikøbt i en dyreværnssag af en privat. han var blevet mishandlet og var panisk angst for at få løftet ben. Odin var også meget tynd.

Odin kom sig hurtig og blev en flot og rar hest. Han ankom til nyt Hesteliv i august 2014, og har nu fået nyt hjem feb. 2016

 

 



NH Jenny

Race: Miniature shetlandspony, Født: 2000, højde ca. 65 cm

Jenny blev frikøbt på Salten marked i 2010, hvor hun stod og var højgravid. Hun mistede desværre føllet, da det var for stort, lå forkert og var død i maven på hende.

I efteråret 2015 mistede Jenny sit ene øje, men heldigvis var der nogen der ikke synes det gjorde hende mindre charmerende. Så i julen kørte vi hende til hendes nye hjem ved Aabenrå, hvor hun skal gå med en ponyvallak, der er meget forelsket i Jenny.

 



NH Ariel

Race: OX Araber, Født: 1997, højde ca. 153 cm

Ariel var først opstaldet hos nyt Hesteliv, men ejeren valgte til sidst at overdrage hende til nyt Hesteliv. Ariel er en meget sensitiv hoppe, men da hun mødte sin nye plejefamilie faldt der en ro over Ariel. Ariel nyder sit nye liv på Sjælland, hvor hun flyttede til i efteråret 2015.

 

 



NH Baby

Race: Haflinge blanding, Født: 2013, højde ca. 150 cm

Baby har altid haft det godt, men det har hendes mor ikke. Da Babys mor blev frikøbt af en privat, var hun så tynd at man ikke kunne se at hun var med føl.

Baby er en skøn cool hest, som ankom til nyt Hesteliv i august 2014. Hun har nu fået en ny familie på Sjælland i efteråret 2015.

 



NH Handy Speed

Race: Traver, Født: 2000, højde ca. 160 cm

Handy Speed kommer fra sagen om de 14 travheste i nov 2012, hvor han blev frikøbt på slagterauktionen i Aars. Handy Speed var rigtig tynd. Han kom direkte ud i familiepleje, hvor han blev passet og plejet og han er nu blevet en rigtig flot hest at se på. Handy Speed nyder sit nye hjem i Nordjylland

 

 

 



NH Fatal

Race: XX Fuldblod, Født: 1992, højde ca. 155 cm

Fatal kommer fra en dyreværnssag sept. 2014, hvor hun var meget tynd. Opstalder havde fået hende til slagtning, men da hun ikke frataget til konsum blev hun overdraget nyt Hesteliv.

Fatal blev langsom bedre og livede op.

Fatal har fået nyt hjem i efteråret 2015 på Sydfyn

 

 



NH Frederikke

Race: , Født: 1989, højde ca. 150 cm

Frederikke var meget tynd og skulle være slagtet, men da hun var fjernet fra konsum blev hun overdraget nyt Hesteliv efteråret 2014. Frederikke kom direkte ud i akut familie pleje, men familien blev så glad for hende at de ikke ville af med hende. Frederikke ser rigtig flot ud nu og nyder livet på vest Sjælland.

 



NH Jørgen

Race: Shetlandspony, Født: 4. april 2007, højde ca. 110 cm

Jørgen er barn efter NH Prins og NH Tulle. De kom alle fra en bondegårdsferie der var gået konkurs. Jørgen var kun 4 måneder da vi fik ham. Han er nu blevet stor og blev klar til at komme i familie. Han har fået nyt hjem sammen med 4 andre af nyt Hestelivs ponyer og heste. Det var Casanova, Robin Hood og Brian som han legede meget med i forvejen. Så de har en fest sammen nu.

Jørgen har fået nyt hjem på Sydfyn i juni 2014.



NH Sat

Race: Traver, Født: 4. april 1997, højde ca. 160 cm

Kiss Sat Dem er importeret fra USA. Han har vundet mange travløb.

Sat er tilredet, og han blev redet på nyt Hesteliv med bidløs hovedtøj. Sat er en rigtig dejlig hest, der rigtig gerne vil nusses med. Selv om der sker mange ting om ham, holder han alligevel hoved koldt og følger med den person der går med ham.

Sat har fået nyt hjem i Jylland i juni 2015.



NH Yanki

Yanki kommer fra en rideskole der skulle lukke i 2014. Rideskolen overdrog Yanki og 6 andre heste til nyt Hesteliv for at sikre deres fremtid. Yanki er en stor dejlig fjordhest, som rigtig gerne vil arbejde, men ikke har prøvet så meget endnu.

 

I juni 2015 fik han nyt hjem på Sjælland, hvor han skal bruges som kørehest sammen med stedets anden fjordhest.



NH Sofus

Sofus kommer fra en dyreværnssag i Nordjylland i 2012, hvor han sammen med 12 andre heste blev frikøbt på Aars slagterauktion. Sofus var meget tynd men kom sig hurtig, og blev en flot hest. Sofus er født i 2008 og er blevet redet til på nyt Hesteliv.

 

I juni 2015 fik han nyt hjem på Sjælland.


NH Simone

Simone er en rigtig sød shetlands pony der kom sammen med NH Fatal. Hun er en børnevenlig pony, født i 2006 og kom til nyt Hesteliv i september 2014.

Simone har fået nyt hjem på Fyn foråret 2015, hvor hun nu skal gå sammen med en anden pony der lige havde mistet sin bedste ven. Simone blev straks bedste venner med ponyen og de stillede sig ind i den samme boks og gumlede på hø.


   NH Rine

NH Rine er en frisk og skøn fjordhest.

Rine er fuldt ridbar. Hun er dog ingen børnepony, da hun er stærk som de fleste fjorheste. Hun kan gå alene på tur, super sød og rar. Hun har været anbragt i plejefamilie i 3,5 år, men familien kan desværre ikke have hende længere.

 

Rine har fået nyt hjem i Jylland.


   NH Karano

Karano er en smuk pintovallak, f. 2010, 172 cm, som var købt som dressurhest. Han blev redet til i juni 2014, men havde svært ved at bøje sig så godt på højre side, som på venstre. Rtg viste bruskforandringer mellem 4.-5. nakkehvirvel. Karano er ikke generet af det, når han går på fold eller laver jordarbejde, men  må ikke rides.

 

Karano har fået nyt hjem på Fyn.


   NH Brian

f. 2006, 2'er pony.

Brian blev fundet sammen med en anden pony, Trolderik, tynd og på en meget ussel fold. En af Nyt Hestelivs medhjælpere fik medlidenhed med ponyerne og købte dem fri.

Brian blev en skøn, fræk og glad pony. Han er tilredet hos nyt Hesteliv. Han elsker leg og horsemanship.

Brian er kommet i familiepleje ved Svendborg sammen med NH Gillingham, NH Robin Hood, NH Jonas, NH Casanova og NH Jørgen.


NH Gifa

Race: Traver, Født: 23. maj 1999, højde ca. 160 cm

Gifa kommer fra sagen om de 13 travheste, hvor hun var blevet sat til salg på en slagterauktion.

Gifa har fået nyt hjem på Sjælland juli 2014.

Her nyder hun livet med en vallak.

 

   NH Trunte

kommer fra en dyreværnssag, hvor hun gennem 3 år gik i en hundegårdslignende indhegning i en have mellem alt muligt skidt og møg. Der var intet at spise. En af vores livreddere fik hende fri og passede hende gennem 6 mdr. Herefter kom hun til nyt Hesteliv.

 

Trunte har fundet en ny familie i Tørring, Jylland.

   NH Toddy

er en American Quarter hoppe, som startede tilværelsen hos en sød familie. Hun bliver solgt og ender som rideskolehest. Toddy blev halt og rideskolen ville derfor aflive hende, men en østeuropæisk pige, som arbejdede i stalden nænnede det ikke og overtog hende. Toddy blev overdraget nyt Hesteliv i november 2012.

I juni 2014 fandt hun et nyt hjem i Engesvang, Jylland. 

   NH Cherion

Cherion er en smuk og sød pony, som har været i gode hænder hele hans liv. Han kan stå alene i stalden, gå alene på tur, har haft sadel på og er trænet fra jorden, men grundet hans unge alder er han selvfølgelig endnu ikke tilredet. Han fejler ingenting og forventes at blive en super ridepony.

 

 

Cherion er kommet i familiepleje ved Jægerspris

   NH Kalif

Kalif er registreret med navnet Junior OK, men er blevet kaldt Kalif. Kalif blev trænet hårdt på travbanen og blev overanstrengt. Han var ikke god nok til løbene og stod til aflivning. En pige købte ham og solgte ham til tidligere ejer i 2007 og har haft ham, indtil han kom til nyt Hesteliv i september 2013. Kalif er en rigtig sød og venlig hest og søger meget menneskekontakt. Vi har redet ham i skoven, hvor han er frisk, men også rolig og uden påvirkning af trafikken. Vi anbefaler, at Kalif rides bidløst, idet han slapper mere af uden bid i munden. Kalif kan ikke gå uden sko. Kalif har intet fejlet i det tidsrum, vi har haft ham. Han er sund og rask.


Kalif har fundet en plejefamilie ved Kirke Hyllinge (Sjælland)

   NH Tarzan

I'er pony. f. 1993.

Tarzan har gået som rideskolehest i Holland i mange år. Da han ikke kunne gå så mange timer om dagen mere, blev han solgt til en hestehandler. Derfra er han kørt op gennem Europa på forskellige hestemarkeder, inden nyt Hesteliv frikøbte ham på Egeskov marked i 2008.

Tarzan kom hurtigt i familiepleje. Her var han i 5 år indtil familien desværre ikke kunne have ham længere. Tarzan kom tilbage til nyt Hesteliv og er igen kommet i familiepleje, men vi har stadig fornøjelsen af ham, da han er opstaldet på nyt Hesteliv.


   NH Next of Kin

 

Race: DV Hannavoraner/fuldblod

Født: 1997

 

Kin er en rigtig rar og venlig hest at håndtere og er fuld ridbar. han tager alt med ophøjet ro, og vipper ikke ørerne for hverken lyn eller tordenvejr. Han har dog spat i det ene bagben. Det har ingen betydning for hans ridebrug, blot man tager hensyn til det.

 

Kin går fint tur både alene og sammen med andre. Han er 100% trafiksikker. Kin går uden sko. Han har aldrig haft sko på.

 

Kin har fået ny familie ved Bogense (Fyn)


   NH Asmus

Asmus er en fjordhest med en kæmpe personlighed. Han er flokfører i vores pony løsdrift og har godt styr på tingene. Asmus har boet på nyt Hesteliv fra 2009-2014. Han kan rides og nyder at være i hænder. Han er sød og omgængelig på alle mulige måder.

Asmus har fået ny familie i Bredsten.


   NH Svaldilfari

Svaldilfari er en islandsk vallak på 10 år. Han er en utrolig sød og nem hest både på fold og i stald. Han går bagoverbøjet på det ene bagben og har muligvis en påvirkning af gaffelbåndet. Det er ikke sikkert, han kan holde til at blive redet, hvorfor han anbringes som selskabshest.

 

Svaldifari har fundet en ny familie på Sjælland.


   NH Casanova

født 2009, stod indelukket i en kostald sammen med NH Jonas og NH Robin Hood. De kom til nyt hesteliv efter en medarbejder hos nyt Hesteliv fik dem fri mod bytte af en gammelt toilet og en jordstamper.

Casanova blev hurtigt en super sød pony.

Casanova er kommet i familiepleje på Fyn sammen med NH Gillingham, NH Jonas, NH Robin Hood, NH Jørgen og NH Brian.


   NH Robin Hood

født 2009, stod indelukket i en kostald sammen med NH Jonas og NH Casanova. De kom til nyt hesteliv efter en medarbejder hos nyt Hesteliv fik dem fri mod bytte af en gammelt toilet og en jordstamper.

Robin Hood blev hurtigt en skøn, fræk og meget lærenem pony, som elsker at lave "tricks" på banen.

Robin Hood er kommet i familiepleje på Fyn sammen med NH Gillingham, NH Jonas, NH Casanova og NH Sebastian.


NH Chess

født 1990, DV-hoppe, ca 160 cm, som tidligere har været brugt til hyggeridning, western og horsemanship. Hun kom til nyt Hesteliv sammen med NH Jolly. Chess er en utrolig sød og venlig hoppe.

 

Chess er kommet i familiepleje på Fyn.


   NH Raketsky

Raketsky er traver, f. 1989. Han har gået travløb de første 10 år af sit liv og er herefter blevet brugt som hygge/skovturshest. De sidste 3 år har han været selskabshest og gået små hyggeture i naturen.

Raketsky er en rigtig sød hest, som fungerer godt sammen med andre heste og er sød ved børn.

Raketsky er kommet i familiepleje, men står fortsat opstaldet på nyt Hesteliv.


   NH Zeus

Zeus er knapstrupper vallak, som vi frikøbte på Egeskov Hestemarked i 2010. 

Zeus har vokset sig til en stor, skøn og meget legeglad hest.

Zeus er kommet i familiepleje i Fredericia.


   NH Romeo

er tidligere rideskolepony, han er ca 15-20 år og 125-130 cm i stang. Han er en utrolig sød pony, som har været passet og redet af en pige på 10 år.

Han er sød overfor både børn og andre ponyer. Han har tendens til sommereksem, men fejler derudover ikke noget.

 

NH Romeo har fået nyt hjem ved Fredericia


   NH Peter Parker

 

født 2006, shetlandspony, som har været brugt til let ridning samt hyggehest. Han er en rigtig sød pony overfor både børn og andre ponyer.

Han fejler ingenting.

Han vil være en rigtig god hygge/ridepony til et mindre barn.

 

NH Peter Parker har fået nyt hjem ved Fredericia


   NH Gillingham

er en skøn vallak fra år 2000, ca. 170 cm. Gillingham er tidligere dressurhest, men fik mange skader og mistede til sidst lysten til at gå dressur. Gillingham har stået på nyt Hesteliv siden 2010. Her har han været redet lette skovture, hvilket han nyder. Han kan sagtens gå alene på tur og er helt trafiksikker.

Gillingham er en stærk hest i flokken og indtager hurtigt førerposition.

Gillingham har fået nyt hjem på Sydfyn.


   NH Mingus

er en 4-års fjordvallak, der var meget udsultet, da han kom til nyt Hesteliv 9 mdr. gammel. Mingus kom hurtigt i plejefamilie. Mingus er en fantastisk sød hest, som er klar til at blive arbejdet mere med samt blive redet til.

 

Mingus er kommet i familiepleje, men forbliver opstaldet på nyt Hesteliv

 


   NH Havanna

Født 1994, er en skøn pinto/trakener hoppe. Hun er meget nem at omgås, søger menneskeligt selskab, holder meget af børn og lader sig føre af selv de mindste. Hun er blevet redet i let klassisk ridning og i skov. Hun er meget glad for at gå ture og blive arbejdet med fra jorden.

Havanna har de sidste 2 år haft slidgigt i venstre karpalled, hvilket nedsætter bevægeligheden i ledet, men hun har ingen smerter.

 

Havanna har fået nyt hjem ved Køge


NH Luna

har fået nyt hjem.

Luna ankom til nyt Hesteliv i maj 2011 fra en rideskole i Esbjerg. Hun var blevet halt og kunne ikke længere bruges i undervisningen. Det blev derfor besluttet, at hun skulle slagtes. En pige fra rideskolen reddede Luna fra slagtedøden og gav hende til os.

NH Luna har nu fundet en ny sød familie på Sjælland i marts 2016, hos samme familie der har NH Yanki. Her skal hun gå og hygge sig så Yanki ikke føler sig alene.


   NH Thomas

Har fået nyt hjem.

NH Thomas var en vanrøgtet pony.

Han stod i Sorø sammen med 2 andre ponyer og en hest. De var alle stærkt udsultede og gik inde i et blikskur, hvorfra de meget sjældent kom ud.

NH Thomas har nu fået en ny familie i Jylland, hvor han går og nyder livet sammen med 2 islændere og en anden shetlandspony

                      

                           


   NH Lamborghini

vallak, født 2000, der var tiltænkt en springkarriere, men for hård ridning de første år gjorde, at han blev halt på 3 ben og stod til aflivning. nyt Hesteliv overtog "store", som han kaldes i daglig tale, i 2006.

Efter 1 års pause blev han helt rengående og har været redet jævnligt siden.

Store er nu flyttet til Lunde, nær Otterup på Fyn, hvor han trives sammen med to andre heste.


   NH Cozby

Cozpy er tidligere rideskolehest, der blev halt og ikke længere kunne bruges i rideskolen. Han blev overdraget til nyt Hesteliv, hvorfra han hurtigt kom i plejefamilie. Cozby er i dag rengående og kan rides helt normalt.


   NH Frieda


har fået nyt hjem.

NH Frieda er en norsk/svensk skovhest, som nyt Hesteliv frikøbte på Egeskov marked, hvor hun stod forsømt og med masser af skrammer.

Vi fandt en ny familie til NH Frieda ved Fåborg. Her skete dog det meget overraskende, at en aften familien kom ud for at sige godnat til hestene, havde Frieda fået føl. Det var lidt af en overraskelse!!

Familien i Fåborg har derfor fået en ekstra familieplejehest - NH Baronessen!


   NH Baronessen


er føl af NH Frieda, som nyt Hesteliv frikøbte på Egeskov marked. Hvad vi ikke vidste var, at NH Frieda var i fol! NH Frieda fik hurtigt en ny familie i Fåborg, og det var noget af en overraskelse for familien, da de en aften fandt NH Baronessen!!

Familien fik derfor en ekstra hest.